Home Nyheder Træt af at pendle? Find en bolig tættere på jobbet

Træt af at pendle? Find en bolig tættere på jobbet

by Ditte Borg Nielsen
0 comment

Mange er villige til at pendle for drømmejobbet – især hvis arbejdsgiveren er villig til at give dig løn for den tid, du bruger på at køre til og fra arbejde. Men sådan en privilegeret situation står de fleste pendlere dog ikke i, som må stille sig tilfredse med at kunne bruge kørselsfradrag.

Bliver du træt af pendlerlivet, og hvis du er frisk på – og har råd til – at rykke teltpælene op for at flytte tættere på dit job, hvad gør du så?

Skriv dig op i et køberkartotek

Hvis flytningen ikke haster, kan du starte din boligsøgning ved at skrive dig op i et køberkartotek hos en ejendomsmægler som regineliljengren.dk. I et køberkartotek kan du skrive dig op ved at angive, hvilken type bolig du søger (fx ejerlighed, rækkehus eller villa), hvilket område du ønsker at bo i, hvor mange kvadratmeter din bolig skal have, og hvad du er villig til at give for den. Så bliver du opdateret, når der er nye tilbud i din søgeoptik. Det er en aktiv boligsøgning, som alligevel ikke kræver meget arbejde af dig, fordi du bare skal læne dig tilbage og vente på, at du bliver kontaktet af en ejendomsmægler.

Tjek bolig på Bygnings- og Boligregistret

Når du har fundet en bolig nær dit job, du er interesseret, kan du tage fat i købers ejendomsmægler for at få en fremvisning og lære om boligen. Du kan også søge den frem inde på Bygnings- og Boligregistret, hvis du gerne vil læse detaljer om boligen, der ikke nødvendigvis fremgår af beskrivelsen af boligen på ejendomsmæglerens webside, fx om varmeinstallation og tagdækning.

Hjælp fra tredjepart til boligkøb? Få køberrådgivning

Når du ønsker at købe bolig, kommer du i tæt dialog med ejendomsmægleren. Det er vigtigt at huske, at ejendomsmægleren er købers rådgiver, så det kan være en fordel at tage fat i et eksternt firma inden for køberrådgivning, der er på din side i købet og kan hjælpe dig med alt det vigtige administrative gennem købsprocessen, som kan være lidt svært at forstå.

Er du nødt til at låne? Undgå dyre lån

Sidder du ikke med pengene på kistebunden til at købe et hus kontant – og det er det jo de færreste, der gør – skal du have fundet en finansieringsløsning. Hvis du overvejer at optage lån, er der flere ting, du skal tage stilling til. Bl.a. kan du sammenligne lån på ÅOP (årlige omkostninger i procent) for at se, hvilket lån der er billigst. I øvrigt bør du være obs på, om et lån kræver, at du stiller sikkerhed i noget. Få mere at vide fra din køberrådgiver og bestil tid til en snak med din bank, så du ved, hvad der bedst kan svare sig for dig.

Som du måske har fået indtryk af, indebærer boligkøb mange overvejelser – for mange er boligkøb trods alt også deres livs største økonomiske beslutning. Skriver du dig op i et køberkartotek hos en ejendomsmægler og kontakter et firma inden for køberrådgivning, når en bolig virker interessant, så har du to parter, der ønsker, du kommer godt igennem købet, og kontakter du din bank, er du også bedre stillet på det økonomiske plan. Det gør alt sammen forløbet til at overkomme, så du hurtigere og nemmere kan komme i en ny bolig og tættere på dit arbejde.

0 comment

You may also like