I arbejdslivet kommer der mere og mere fokus på menneskelige relationer. Flere undersøgelser viser nemlig, at hvis vi har et sundt arbejdsmiljø, præsterer vi bedre, har det bedre og udvikler os bedre. Det kan teambuilding være med til at fremme, og det er kun nogle af de fordele, teamet får ved at tage på tur for at skabe bånd til hinanden.
Teambuilding handler nemlig også om redskaber til at være mere kreativ og innovativ i sit arbejde, blive bedre til konfliktløsning og samarbejde med et væld af forskellige persontyper. Med andre ord giver teambuilding de kompetencer, der skal til for at skabe et sundt arbejdsmiljø og positive resultater for virksomheden.
Og husk – du behøver ikke have problemer i din virksomhed eller i dit team, før du tyr til teambuilding. Det er en god måde at holde fællesskabet ved lige, styrke det gode bånd, der allerede er i teamet, og forebygge fremtidige problemer.
Læs med nedenunder og bliv klogere på, hvordan du og dine medarbejdere bliver klar til en spændende teambuilding fyldt med outdoor-aktiviteter. Vi giver også vores bedste bud på nogle sjove og lærerige aktiviteter, som I kan lave for at styrke fællesskabet og lære at samarbejde mere effektivt.
Forbered dit team på turen
Nogle af de mest effektive teambuilding-oplevelser foregår udendørs. Der er noget ved den friske luft, afstanden til hverdagens stress og jag og afsondretheden, der bare giver gode resultater. Men hvis teamet skal være afsted i mere end nogle timer, skal der noget forberedelse til. Det er ikke sikkert, at alle har tøj og udstyr til en overnatning i det fri, men der skal heldigvis ikke så meget til at blive klar.
Køb alt det nødvendige på friluft.dk, hvor du finder outdoor-tøj og -udstyr til enhver teambuilding-tur. Du finder det uundværlige baselayer, det varme mellemlag og det isolerende yderlag og både vandrestøvler og -sko samt gummistøvler til de regnfulde dage.
Friluft.dk har også et godt udvalg af telte, soveposer og liggeunderlag, så det bliver en leg at bruge en nat i naturen på en teambuilding-tur. Turen bliver sjovere for teammedlemmerne, hvis alle er tørre, varme og generelt klædt rigtigt på til diverse outdoor-aktiviteter.
Gode ideer til teambuilding
Der er masser af måder at skabe en succesfuld teambuilding udenfor. Der skal bruges en masse sjove opgaver og hjernevridere, og så skal det ganske simpelt kombineres med noget aktivt. Planlæg for eksempel en kanotur – her skal teammedlemmerne på et helt grundlæggende niveau samarbejde om at stabilisere kanoen og ro i takt med hinanden. En ekstra øvelse kan være, at alle kanoer skal samarbejde om at forme en cirkel, eller alle kanoer kan lave et godt, gammeldags kapløb på vandet.
En anden god outdoor-aktivitet er et orienteringsløb, hvor teamet skal bruge hinandens styrker til at læse et kort, bruge et kompas og løse svære opgaver på ruten. Det kan også være en klassisk tillidsøvelse, hvor et teammedlem ad gangen skal guides gennem en bane med bind for øjnene, eller hvor halvdelen af gruppen skal prøve at slå et telt op med bind for øjnene, mens den anden halvdel guider.
Der er også masser af muligheder for at booke en teambuilding-tur fra professionelle arrangører, så alt er planlagt og klargjort på forhånd. Så skal teamet bare møde op i god påklædning og med godt humør og masser af overskud!