Home Nyheder De 5 største økonomiske (produktrelaterede) bobler i historien

De 5 største økonomiske (produktrelaterede) bobler i historien

by Line Heidtmann
0 comment

En aktieboble opstår, når prisen på et produkt eller en service pludselig langt overstiger produktets egentlige værdi og tidligere kendte værdi. Et af de bedst kendte eksempler er tulipanboblen i Holland. Den og fire andre får du overblik over lige her.

Tulipanboblen

Som nævnt er tulipanboblen et af de vigtigste eksempler, vi har på aktiebobler overhovedet. Denne boble opstod tilbage i 1630’erne, og dermed er det også et af de tidligste eksempler, vi kender til.

På irrationel vis steg priserne på tulipanløg i Holland 20 gange fra november 1636 til februar 1637. Det skete, fordi alle ville være med i handlen med tulipaner, og derfor solgte man ejendom og ejendele for at have råd til tulipanløg i stedet.

Boblen stoppede dog hurtigt, da efterspørgslen pludselig dalede, og i maj 1637 faldt priserne med hele 99%, hvorved mange blev ruineret, og Holland gik langt tilbage rent økonomisk.

Bobler som disse får typisk fatale konsekvenser, særligt når det sker uden sikkerhedsnet som a-kasser og fagforeninger.

The South Sea Company-boblen

I 1711 blev The South Sea Company etableret, og de blev af det britiske styre lovet monopol på al handel med de spanske kolonier i Sydamerika. De gik i hælene på East India Company, som havde nydt godt af handel med Indien, og man forventede at se samme succes ved The South Sea Company.

Derfor steg aktierne mere end otte gange i 1720, hvorefter de kollapsede og medførte en alvorlig økonomisk krise.

Den japanske boligboble

Nu til dags forekommer aktiebobler mest som følge af en alt for stimulerende pengepolitik. Et eksempel på dette er boblen i det japanske boligmarked. I begyndelsen af 1980’erne steg den japanske yen med 50%, hvilket udløste en japansk recession i 1986.

For at imødegå dette startede regeringen et program med monetære og skattemæssige stimuli. Det fungerede så godt, at jordværdierne i Japan blev tredoblet fra 1985 til 1989. Boblen sprang imidlertid i begyndelsen af 1990’erne og startede dermed Japans ”tabte årtier” i 1990 og 2000.

IT-boblen

Størrelsesmæssigt er der ikke meget, der kan sammenlignes med IT-boblen i 1990’erne.

Med indførelsen af internettet og dets mange muligheder opstod et væld af nye virksomheder, som forsøgte at slå igennem på denne måde. Optimistiske investorer smed massevis af penge efter de forskellige IT-virksomheder og -projekter, så snart de startede op.

IT-boblen nåede et maksimum med et Nasdaq-indeks på over 5000, hvorefter boblen sprang, og indekset styrtdykkede og faldt med næsten 80%.

Det efterlod investorerne skuffede og pengeløse og uden meget velvilje til at investere på dette område.

Den amerikanske ejendomsboble

Den amerikanske boligboble har været årsag til den mest omfattende økonomiske krise siden 1930’ernes børskrak. Mange mener, at den opstod som følge af den ovennævnte IT-boble.

Efter denne sprang, ville folk i stedet have fast ejendom, da det virkede som en mere sikker og håndgribelig investering. Det betød, at de amerikanske huspriser steg voldsomt i en årrække fra 1996 til 2006. Faktisk blev priserne næsten fordoblet i denne periode, hvorefter de faldt med en tredjedel igen indtil år 2009. Det resulterede i et skred i alle lån og aktier i den amerikanske bankverden, og det havde stor indflydelse ikke blot på den amerikanske økonomi, men på hele verdens økonomi.

Generelt er mange også enige om at det var for nemt at få et hus lån fra de amerikanske banker før 2007/2008 krisen. Folk lånte over deres midler og mange mener at denne lånegrådighed var med til skabe en ny boble. Dette er en trend som vi også ser på nettet, hvor afbetaling er blevet en ny mulighed for mange webshops. Det er dog ikke så slemt da mange af disse afbetalinger er over korte perioder. Du kan se hvor mange webshops det tilbyder afbetaling og finansiering.

Kilde: https://aktieskole.com/

0 comment

You may also like