Home Nyheder Brug din ferie til at skabe gode fysiske vaner

Brug din ferie til at skabe gode fysiske vaner

by Emilie Hoffmann
0 comment

I en travl hverdag kan du let komme til at opbygge dårlige vaner, der i sidste ende kan være med til at gøre dit arbejdsliv hårdt. Det kan for eksempel være, at du er blevet slem til at sidde ned alt for længe uden at holde pause eller skifte arbejdsstilling, eller at du har udviklet en uhensigtsmæssig kropsholdning, som giver gener eller smerter. I sidste ende kan vaner som disse desværre være med til give dig arbejdsskader. Men hvordan kan du bruge din ferie på at opbygge fysiske vaner, der gavner dig i hverdagen og på arbejdspladsen?

Overvej en aktiv rejse

For mange mennesker handler ferier i høj grad om at slappe så meget som muligt af, inden de igen skal tilbage på arbejdspladsen eller skolebænken. Men selvom du muligvis forbinder ferietid med ren afslapning i sydens sol eller tid tilbragt i familiens skød, kan en ferie, hvor du i højere grad er aktiv og får brugt din krop, faktisk i sidste ende give dig mere energi.

Med en aktiv rejse, hvor du prøver kræfter med aktiviteter som yoga og vandring, kan du nemlig danne grobunden for sunde vaner, der sikrer dig et godt arbejdsliv.

Hvis du booker din ferie gennem et rejsebureau med erfaring på området, kan du endda få masser værdifuld vejledning og sparring, i forhold til hvordan du kan bruge det, du lærer på din rejse, i din hverdag.

Gå dig glad med vandreture

En af de bedste måder at undgå, at dine kontorsmerter udvikler sig til deciderede arbejdsskader, er ved at styrke din krops led og muskler. Så bliver det nemlig lettere at opnå eller opretholde en god kropsholdning og arbejdsstilling. En oplagt aktivitet, du snildt kan prøve kræfter med, mens du er på ferie, er vandring.

Når du er på ferie, vil du selvfølgelig gerne se en masse nye ting og skabe nogle dejlige ferieminder. Det er let at gøre, mens du vandrer! Her har du nemlig mulighed for at udforske et nyt og spændende land eller område, samtidigt med at du får rørt dig og styrker din krop.

Når du nyder naturen på en vandretur, bliver det lettere at lade hverdagens tankemylder falde i baggrunden, hvilket giver en følelse af lethed. Da denne lykkefølelse bliver forbundet med det at bevæge sig, kan du ved at vandre blive bedre til at være aktiv og holde pauser i din hverdag. Du vil nemlig med garanti få lyst til at genskabe denne følelse, efter du er vendt hjem fra din aktive ferie – og heldigvis er Danmarks natur perfekt til at opretholde dine nyde gode vandrevaner.

Styrk din krop og bliv afspændt med yoga

En anden fantastisk måde at styrke din krop på uden at overbelaste den, er yoga. Her bliver du af en kyndig lærer guidet gennem en række øvelser, der udspænder forkortede muskler og styrker små såvel som store muskelgrupper i hele din krop.

En yogatime afsluttes som regel med meditative øvelser, hvis omdrejningspunkt er afspænding. Her bliver der fokuseret på, hvordan du trækker vejret, og hvordan du mærker efter, hvor og hvordan du spænder i din krop.

Hvis du bruger en del af din ferie på at dyrke yoga, kan du blive bedre til at lytte efter, hvordan din krop har det, og lære øvelser, du let vil kunne bruge til at finde ro i din hverdag. På den måde kan du begynde at forbygge både arbejdsskader og stress, mens du holder ferie.

0 comment

You may also like