Det danske arbejdsmarked er reguleret af en række forskellige love, der sikrer både arbejdsgivers og arbejdstagers rettigheder, og en af disse love er funktionærloven.
Funktionærloven består af en række regler, som regulerer ansættelsesforholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren.
Funktionærloven består, som love nu engang gør, af en lang række regler, som kan være svære at overskue og huske. Det ser vi nærmere på i denne artikel.
hop til afsnit..
Her på Fagmagasinet sigter vi på at skrive artikler, som kan være dig til hjælp i hverdagen. Derfor vil vi i denne artikel prøve at give dig et overblik over reglerne samt links til uddybende artikler.
Forhåbentlig kan det gøre dig lidt klogere på din situation samt dine rettigheder som funktionær.
Hvem er funktionær?
Det første spørgsmål man bør stille er naturligvis: Hvornår er man egentlig funktionær?
Kort fortalt er du er omfattet af funktionærloven, hvis du arbejder inden for kontor, handel, lagerekspedition, teknisk eller klinisk arbejde og ledelse. Du skal også arbejde mere end 8 timer om ugen for at være dækket af funktionærloven.
Du kan få dig et hurtigt overblik over i denne artikel om hvornår man er funktionær.
Funktionærloven fastlægger en række ting du har krav på og sætter rammen om for eksempel emner som opsigelse, sygdom og ferie.
Ansættelseskontrakt
Funktionærloven fastslår at du har krav på en ansættelseskontrakt, når din gennemsnitlige arbejdstid er mere end 8 timer om ugen.
Ansættelseskontrakten skal udarbejdes og udleveres til dig senest en måned efter, at du er startet på dit arbejde.
Funktionærloven stiller også en række formelle krav til ansættelseskontraktens indhold.
Det er informationer som blandt andet dit og arbejdsgiverens navn og adresse, hvornår du er tiltrådt i jobbet, beskrivelse af dine rettigheder til betalt ferie, regler om opsigelse og opsigelsesvarsel samt hvad der er aftalt vedrørende løn.
Aftale om prøvetid
Funktionærloven giver dig og din arbejdsgiver mulighed for at aftale en prøvetid på op til tre måneder. Indenfor prøvetiden har din arbejdsgiver ret til at opsige dig med 14 dages varsel.
I kan også vælge at aftale et gensidigt opsigelsesvarsel på 14 dage. Så har du også mulighed for at opsige dit job med 14 dages varsel. Er det ikke aftalt, har du mulighed for at sige op med en dags varsel.
Aftaler du og din arbejdsgiver en prøvetid, så skal det fremgå af din ansættelseskontrakt.
Opsigelse og opsigelsesvarsler
Du kan opsige dit job med en måneds varsel til en måneds udgang, medmindre andet er aftalt i ansættelseskontrakten.
Husk altid at opsige dit job skriftligt, så du har din dokumentation på plads.
Hvis det derimod er dig der bliver opsagt, så kan du kræve at få en begrundelse. Og alt efter hvor længe du har været ansat, kan du også have krav på et opsigelsesvarsel.
Opsigelsesvarslet starter fra det tidspunkt, hvor du har modtaget opsigelsen.
Læg mærke til, at hvis du accepterer et for kort opsigelsesvarsel, så kan det medføre at du får karantæne i a-kassen, og dermed ikke kan få dagpenge i en periode.
Derfor er det vigtigt at du som funktionær kender funktionærlovens regler for opsigelsesvarsler.
Her er en oversigt over de gældende opsigelsesvarsler for funktionærer:
- Har du været ansat 0-3 måneder, har du et opsigelsesvarsel på 14 dage
- Har du været ansat 3-6 måneder, har du et opsigelsesvarsel på 1 måned
- Har du været ansat 6 måneder til 3 år, har du et opsigelsesvarsel på 3 måneder
- Har du været ansat 3-6 år, har du et opsigelsesvarsel på 4 måneder
- Har du været ansat 6-9 år, har du et opsigelsesvarsel på 5 måneder
- Har du været ansat mere end 9 år, har du et opsigelsesvarsel på 6 måneder
Ifølge funktionærloven skal en opsigelse også have en såkaldt ‘rimelig begrundelse’. Det kan både have noget med dit ansættelsesforhold og virksomhedens forhold at gøre.
Hvis du har været ansat i mindst et år, så har du faktisk krav på erstatning, hvis din opsigelse ikke er baseret på en rimelig begrundelse.
Fratrædelsesgodtgørelse
Hvis du bliver opsagt efter at have været ansat i en årrække uden afbrydelser, kan du have ret til fratrædelsesgodtgørelse.
Det gælder naturligvis ikke, hvis det er dig, der siger op.
Er du ansat som funktionær gælder følgende regler for fratrædelsesgodtgørelse:
- Mindst 12 års anciennitet giver 1 månedsløn i fratrædelsesgodtgørelse
- Mindst 17 års anciennitet giver 3 måneders løn i fratrædelsesgodtgørelse
Barsel og ferie
Som funktionær har du som udgangspunkt ret til barsel og betalt ferie. Det er dog ikke funktionærloven, der beskriver de nærmere regler for barsel og ferie.
Det skal du derimod finde i henholdsvis barselsloven og ferieloven.
Sygdom
Bliver du syg, skal du naturligvis melde dig syg efter de retningslinjer der står i din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog.
Når du er ansat som funktionær, så siger funktionærloven, at du har krav på fuld løn under sygdom.
Hvis du er helt eller delvist provisionslønnet, har du stadig ret til at modtage provision under sygdom. Det, du så skal have udbetalt, er den provision, som du angiveligt ville have tjent i perioden, hvis du ikke havde været syg.
Som du kan se af dette korte overblik, er funktionærloven ganske omfattende. Derfor er det en god idé, at være medlem af en a-kasse/fagforening, som kan hjælpe dig i tvivlstilfælde.
Her på Fagmagasinet har vi lavet flere præsentationer af a-kasser og fagforeninger som blandt andet Frie Funktionærer, hvor du også kan se lidt nærmere på funktionærloven.
